Sexet, vovet og yderst kropsbevidst har miniskørtet i årtier fascineret modeverdenen. I dag ser vi tilbagevendende tendenser mod det ultrakorte skørt. I sin RTW Spring ’09 og RTW Fall ’09 kollektion, viser Louis Vuitton bud på forskellige miniskørter, som man kan inkorporere både i sit forårs og efterårs outfit.
Med afsæt i 1960’ernes kulturelle og sociale revolution, tog teenagere i den vestlige verden miniskørtet til sig, og det blev hurtigt et symbol på seksuel frisættelse og voksende ungdomskultur. I dag har vi et naturligt forhold til miniskørtet, men i de spæde 1960’erne ansås miniskørtet stadig som en kontroversiel og udfordrende trend.
De længste miniskørter stopper ca. 20 cm over knæerne, og de var et betegnende modesymbol på ’Swinging London’ i 1960’erne. Det var designeren og butiksejeren Mary Quant, som siges at have startet denne trend. Mary Quant mente, at miniskørter var både praktiske og befriende for mange kvinder, der søgte fornyelse i deres klæder.
De fleste forbinder 1960’erne med miniskørtet, men det var først i slutningen af 60’erne, at de mere vovede unge adopterede den kontroversielle beklædningsgenstand. Efterfølgende gik der ikke så lang tid før miniskørtet indtog den londonske modescene.
Miniskørtet blev yderligere populariseret af modedesigneren André Courrèges, som udviklede konceptet og ophøjede det til haute couture. Dette var med til at give miniskørtet respekt og status i modeverdenen.
I 1970’erne gik det en smule tilbage for miniskørtet, og modeverdenen blev igen optaget af længere skørter som midi og maxi. Journalisten Christopher Booker gav to bud på denne reaktions begrundelse: 1) “there was almost nowhere else to go ... the mini-skirts could go no higher”; 2) ”Dressed up in mini-skirts and shiny PVC macs, given such impersonal names as 'dolly birds', girls had been transformed into throwaway plastic objects”.
Der er ingen tvivl om at skørternes længde blev påvirket af en voksende feministisk bevægelse i 1970’erne, selvom miniskørtet i 1960’erne blev betragtet som et symbol på kvindernes frisættelse. Således stilnede minitrenden af i 1970’erne, men gik dog aldrig rigtigt af mode. Eksempelvis var Deborah Harry fra gruppen Blondie ofte set i miniskørt.
I 1980’erne begyndte korte nederdele igen at blive populære og selv prinsesse Diana inkorporerede det i sin stil. Miniskørtet blev også en del af kvindernes arbejdstøj – kan I huske Melanie Griffith i Working Girl? I Film og TV fik skørtet et langt liv, særligt i 1990’ernes tv-serier, eksempelvis Friends, Sex and the City og Ally McBeal, hvor kvinderne ofte vises med miniskørt på.
En af de største designere i det 21. århundrede, Marc Jacobs, viser ofte sin forkærlighed for miniskørtet, blandt andet i sin RTW Spring ’09 kollektion og RTW Fall ’09 kollektion for Louis Vuitton. Især efterårskollektion henviser til 1980’erne, hvor miniskørtet bærer præg af Madonna-æraen og den puffede, pigede og flirtende stil med flæser i massevis.
For nyligt faldt jeg selv for et miniskørt fra H&M, som jeg både synes er sofistikeret og frækt. Det er ikke helt 80’er stramt, men har en mere puffet facon, der egentlig i mine øjne gør skørtet lidt mere up to date. Jeg har tænkt mig at bruge det om aftenen sammen med en løs top og en blazer, samt et par stiletter, der kan forlænge benene.
søndag den 12. juli 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar