torsdag den 1. april 2010

Anmeldelse af to kropsprodukter

Et af produkterne jeg ikke kan 'leve' uden, er bodylotion. Jeg bruger det hver dag og derfor kan det blive en dyr fornøjelse i længden. I min egen lille logiske verden har jeg indelt mit forbrug af bodylotion i 'hverdagslotion' og 'går-i-byen-lotion'. I hverdagen bruger jeg de billigere bodylotions og helst uden parfume, og når jeg skal ud i byen, så synes jeg det er lækkert med lidt forkælelse, og derfor vælger jeg de dyrere alternativer.

Lige nu bruger jeg Matas' 'Fugtigheds Bodylotion' som en hverdagslotion, og Body Shops 'Shea Butter & Sesame Oil Body Balm', som går-i-byen-lotion.

Bodylotionen fra Matas er en kæmpe bøtte på 500 ml, og man skal nemlig ikke bruge særlig meget af den for at dække hele kroppen, så den kommer nok til at vare i et styk tid. Lotionen er uden parfume, hvilket jeg personlig foretrækker i hverdagen. Denne lotion fedter en smule, men det er overhoved ikke særlig slemt. Til sidst vil jeg også påpege, at jeg i går fandt den på tilbud i Matas.

Body Shop lotionen/butter kommer i den lækkerste lille bøtte, og indeholdet af bøtten er ligeså appelerende. Og når det nu skal være, så vil jeg sige, at denne butter har intet mindre end en guddommelig duft. Body Shops butter har virkelig en lækker silkeagtig konsistens og er super nem at påføre kroppen.

4 kommentarer:

  1. Den ser lækker ud den Body Shop lotion, emballagen i sig selv er jo ret tiltalende, faktisk ser det næsten spiseligt ud :D

    SvarSlet
  2. Har selv brugt Matas' stribede body lotion i lang tid, lige indtil at jeg fandt ud af, at den indeholder hele 2 hormonforstyrrende stoffer - ØV! Nu bruger jeg kun økologiske og naturlige, men føj hvor er det dyrt!

    SvarSlet
  3. Ved godt, at det ikke er det sundeste alternativ jeg har valgt, men prisen var god. Jeg har ikke været særlig god til, at kigge efter de økologiske løsninger, netop fordi de som regel er lidt dyrere. Men kan du anbefale noget?

    SvarSlet
  4. De har lige lanceret en økologisk serie i H&M til rimelige priser - de har dog lidt specielle dufte, men naturligvis naturlige aromaer :)
    Selv bruger jeg en lavera body lotion. Den er rimelig fed i det, men den trænger forholdsvist hurtigt ind.

    SvarSlet