Spring Glam

Efteråret byder på glam og glitter i massevis, og det er lige præcis hvad man har brug for til de dystre efterårsdage og -aftner. Balmain, Gucci, Antonio Berardi og mange andre giver deres bud på efterårslook anno 2009, hvor glamourøse, glitrende og funky materialer spiller sammen med smukke efterårsfarver.

Personligt glæder jeg mig til at tage mine støvede paillettrøjer frem og bruge dem på nye og spændende måder. De er fantastiske i festoutfits, men de kan sagtens bruges til at peppe et hverdagsoutfit op.

Bryllup – Hvad skal man tage på?

Hvad gør man når man har modtaget en invitation til et bryllup og man ikke aner hvad man skal tage på?

Tja… det første jeg gjorde var at panikke og brokke mig over at jeg intet havde i mit klædeskab, der er værd at vise sig i, til så stor en fest. Min kæreste blev ved med at påpege, at det nu altså ikke passede, men jeg kunne slet ikke finde noget, som jeg synes var flot og passende til et bryllup.

Det var mit første bryllup og jeg var i det hele taget i tvivl om hvad man tager på til den slags festivitas? Jeg havde absolut ingen tidligere erfaringer at trække på, og hver gang jeg spurgte nogen om råd, fik jeg svaret: Don’t go white!
DON’T

Hvidt: … well ok, jeg vidste godt jeg ikke skulle konkurrere med bruden, men jeg havde en følelse af, at jeg også skulle ekskludere mine elskede jeans, mine paillettrøjer, stramme sexede nederdele samt mine småkedelige hverdagskjoler.
For fashionabelt eller for dansegulvsagtigt: Velvidende at det ikke er mig der er festens centrum, valgte jeg ikke at gå efter ekstremiteterne eller ting der stikker for meget i øjnene. Mine venner, der skulle giftes var et solidt fynsk par, som har valgt et kirkeligt bryllup, så det der med at dukke op i ting med for mange nitter og andet fashionabelt og dansegulvsagtigt grej, var heller ikke helt så passende.

Jeans: Elsker dem og jeg kunne seriøst leve i dem, men de egner sig ligesom ikke rigtigt til et bryllup. Jeans er bare for casual og det kan man godt være foruden engang imellem.
Hvordan skal man så beslutte hvad man skal have på?
Generelt kan man ud fra invitationen se hvor formelt et bryllup er. Man kan også overveje hvordan brudeparret er? Er de traditionelle eller ukonventionelle? På den måde kan man som regel pejle sig ind på, hvad man skal gå efter.
Da dette var et sommerbryllup og brudeparret både har traditionelle og ukonventionelle træk, forventede jeg at brylluppet bar præg af begge dele.
Det første jeg tænkte på var, at det skulle være en sommerlig kjole, men ikke for ’loose’, for det var hverken et strand – eller et havebryllup. Kjolen måtte gerne have lidt grafisk struktur, den måtte gerne være lidt sexet, men også elegant.
Jeg var heldig. Top Shop havde kjolen som opfyldte alle mine krav, den er sommerlig, feminin, sexet og frem for alt komfortabel og lækker at have på. Som I kan se på billedet, kan man også have den på, hvis man skal ud og se ’Harry Potter’.
DO
Bukser: Nu valgte jeg selv en kort kjole, men man kan sagtens også have bukser på, bare de ikke er jeans og de ikke er for stramme. Man kan have dem på til en sød silketrøje og et par høje hæle, for at skabe et mere afslappet look.
Cocktailkjole: Længden kan variere, men cocktailkjoler er standardklæder til de mere seriøse og formelle fester, og derfor kan det betale sig, at have en lille cocktailkjole i skabet, for lur mig om du ikke får brug for den på et eller andet tidspunkt.
Gallakjole: Nu kender jeg ikke folk der hverken fester på gallavis eller har penge til flotte gallakjoler. Det var kun en enkelt gang i gymnasium jeg havde ’sådan en’ på, men jeg ville aldrig drømme om, igen at tage den sag på til en fest, medmindre jeg havde penge til at købe en lidt dyrere gallakjole og var inviteret til en glamourøs fest.
Sort: Reglen om, at man ikke skal have sort på til et bryllup, mener jeg i dag er lidt forældet. Så længe du ikke ser ud som om du er på vej til en begravelse, er det ok at gå i sort. Nu er jeg ikke overtroisk, så jeg køber ikke det der med ’bad luck’. Blot kjolen har stil og lidt ’umpf’ over sig, så mener jeg roligt man kan tage den på.
Hverdagskjoler: Hmm… nu har jeg det lidt svært med mine hverdagskjoler, men det fine ved hverdagskjoler er, at de kan variere mellem det überkedelige og det überchice. Jeg tror, at man i disse tilfælde skal huske at vælge de rigtige accessoires, så man kan peppe kjolen op og gøre den lidt mere festlig.
Det er nogle af de overvejelser som jeg har gjort mig, nu en modeerfaring rigere, men jeg ville gerne høre jeres gode bud på, hvad man skal og absolut ikke skal have på til et bryllup.

Alex i eventyrland

En af mine yndlings designere er den kontroversielle ’enfant terrible’ Alexander McQueen, som jeg trofast følger og beundrer. Denne sæson har han gjort det igen: taget modeverdenen med storm, delt vandene, overasket og forvirret. Ud over at han er en sand showmand, der forstår hvordan man skaber drama, er han også et geni, der fortæller historier med sine smukke klæder.

 

Meningerne i modeverdenen er delte: Nogle er fuldstændig blæst væk, mens andre finder McQueens kollektion stødende og misogyn. En ting man med sikkerhed kan sige er, at McQueen igen har skabt en kontroversiel kollektion.
Det er ikke til at sige om McQueen udtrykker vrede eller humor i sin efterårskollektion ’09. De brusende skørter, taljeformede korte jakker og tweedagtige dragter refererer til såvel Christian Diors ’New Look’ som Chanels klassiske og ikoniske dragter. Ingen tvivl om, at designeren udtaler sig om det 20. århundredes mode fra et satirisk og parodierende perspektiv. Modellernes sex-doll-læber leder tankerne hen på Merilyn Monroe, sex og lystighed. Denne gang blot med en twist, for de røde læber er pumpet op til noget ugenkendelig, nærmest frastødende.

Alle de tøjstykker som vi elsker og beundrer såsom Chanels tweeddragter og Diors feminine stykker er i McQueens verden fordrejet til noget nærmest absurd og hæsligt. Efter min mening er dette det smukke ved McQueens kollektion. Han dekonstruerer det kendte og det smukke, og giver os i stedet et nyt syn på det, som vi tror os bekendte med. Hvad hans budskab er, det kan jeg ikke udtale mig mere præcist om, men selv i sin absurditet og hæslighed, finder jeg noget smukt og kunstnerisk ved kollektionen.

Jeg ved ikke hvordan I har det med denne kollektion, men I er meget velkommen til at komme med input. Er det en kollektion som I har lagt mærke til og dannet jer en mening om, eller er det bare for absurd og underligt? Personligt har denne kollektion i starten frastødt mig, men jeg kunne ikke lade være med undrende at vende tilbage til den, og til sidst endte jeg med at elske den fuldstændigt.
I vinters var jeg ude på et af de indendørs loppemarkeder, hvor jeg fandt den ternede jakke, som I kan se på billedet. Jeg har ikke brugt den endnu, men efter at have set McQueens kollektion har jeg fået ideer til
hvordan jeg kan bruge den til efteråret. På billedet har jeg kombineret det med et læderbælte og røde negle, for at skabe en lidt dyster og vampet stil, men man kan også go light og kombinere den med T-shirt og jeans.

Hurra for mini!

Sexet, vovet og yderst kropsbevidst har miniskørtet i årtier fascineret modeverdenen. I dag ser vi tilbagevendende tendenser mod det ultrakorte skørt. I sin RTW Spring ’09 og RTW Fall ’09 kollektion, viser Louis Vuitton bud på forskellige miniskørter, som man kan inkorporere både i sit forårs og efterårs outfit.

Med afsæt i 1960’ernes kulturelle og sociale revolution, tog teenagere i den vestlige verden miniskørtet til sig, og det blev hurtigt et symbol på seksuel frisættelse og voksende ungdomskultur. I dag har vi et naturligt forhold til miniskørtet, men i de spæde 1960’erne ansås miniskørtet stadig som en kontroversiel og udfordrende trend.
De længste miniskørter stopper ca. 20 cm over knæerne, og de var et betegnende modesymbol på ’Swinging London’ i 1960’erne. Det var designeren og butiksejeren Mary Quant, som siges at have startet denne trend. Mary Quant mente, at miniskørter var både praktiske og befriende for mange kvinder, der søgte fornyelse i deres klæder.

De fleste forbinder 1960’erne med miniskørtet, men det var først i slutningen af 60’erne, at de mere vovede unge adopterede den kontroversielle beklædningsgenstand. Efterfølgende gik der ikke så lang tid før miniskørtet indtog den londonske modescene.

Miniskørtet blev yderligere populariseret af modedesigneren André Courrèges, som udviklede konceptet og ophøjede det til haute couture. Dette var med til at give miniskørtet respekt og status i modeverdenen.

I 1970’erne gik det en smule tilbage for miniskørtet, og modeverdenen blev igen optaget af længere skørter som midi og maxi. Journalisten Christopher Booker gav to bud på denne reaktions begrundelse: 1) “there was almost nowhere else to go ... the mini-skirts could go no higher”; 2) ”Dressed up in mini-skirts and shiny PVC macs, given such impersonal names as 'dolly birds', girls had been transformed into throwaway plastic objects”.

Der er ingen tvivl om at skørternes længde blev påvirket af en voksende feministisk bevægelse i 1970’erne, selvom miniskørtet i 1960’erne blev betragtet som et symbol på kvindernes frisættelse. Således stilnede minitrenden af i 1970’erne, men gik dog aldrig rigtigt af mode. Eksempelvis var Deborah Harry fra gruppen Blondie ofte set i miniskørt.
I 1980’erne begyndte korte nederdele igen at blive populære og selv prinsesse Diana inkorporerede det i sin stil. Miniskørtet blev også en del af kvindernes arbejdstøj – kan I huske Melanie Griffith i Working Girl? I Film og TV fik skørtet et langt liv, særligt i 1990’ernes tv-serier, eksempelvis Friends, Sex and the City og Ally McBeal, hvor kvinderne ofte vises med miniskørt på.

En af de største designere i det 21. århundrede, Marc Jacobs, viser ofte sin forkærlighed for miniskørtet, blandt andet i sin RTW Spring ’09 kollektion og RTW Fall ’09 kollektion for Louis Vuitton. Især efterårskollektion henviser til 1980’erne, hvor miniskørtet bærer præg af Madonna-æraen og den puffede, pigede og flirtende stil med flæser i massevis.

For nyligt faldt jeg selv for et miniskørt fra H&M, som jeg både synes er sofistikeret og frækt. Det er ikke helt 80’er stramt, men har en mere puffet facon, der egentlig i mine øjne gør skørtet lidt mere up to date. Jeg har tænkt mig at bruge det om aftenen sammen med en løs top og en blazer, samt et par stiletter, der kan forlænge benene.