mandag den 26. april 2010

Manolo & Coca-Cola light

Skodesigneren Manolo Blahnik har i samarbejde med Coca-Cola light skabt en eksklusiv Coca-Cola light dåse, som sælges i limited edition fra april måned i udvalgte modebutikker, frisørersaloner og til særlige modeevents dette forår.
Jeg synes, at samarbejdet har resulteret i et rigtigt lækkert design, men på den anden side, det er jo bare en f..... dåse! Jeg har simpelthen en aversion for hypede ting!

søndag den 25. april 2010

Pressedag hos 9PR

I fredags var jeg en tur forbi kommunikationsbureauet 9PR, hvor jeg blev præsenteret for forskellige tøj- og skokollektioner, som kommer i butikkerne i juli/august. Jeg har taget en masse billeder af både tøj og sko, men først vil jeg vise jer billeder af de sko, som jeg var ret vild med, samt et billede af den flotte halskæde fra Givenchy, som ligeledes fangede mit blik.

Billede 1 - Ganni sko - fås Gannistore.dk
Billede 2 - Wedges fra Billi Bi, som fås i butikken Carla F
Billede 3 - Billi Bi sko med chunky hæl, lidt à la Acne, bare billigere. Forhandles ligeledes i butikken
Carla F
Billede 4 - LD Tuttle - Det er første gang, jeg har stiftet bekandskab med dette mærke, men jeg er ret vild med de her sko. De forhandles i Notabene.
Billede 5 - Halskæde fra Givenchy - if you wanna make a statement :) Forhandles i Notabene, men koster vist ca. 6000 kr., hvilket er absurd mange penge i min verden.

I morgen kommer der flere billeder af alt det fine tøj, jeg fik set hos 9PR.

fredag den 23. april 2010

Fredags musik - Trentemøller 'Sycamore Feeling'

Nej, Danmark er ikke helt tabt bag ved en vogn, når det gælder musik. En af Danmarks sværvægtere ud i elektronisk musik, Trentemøller, er lige udkommet med singlen 'Sycamore Feeling', en forsmag på Trentemøllers andet album, 'Into The Great Wide Yonder', som udkommer den 7.juni.
Sycamore Feeling er et superlækkert nummer, akkompagneret af en dyster og mystisk video, der ligner noget fra en spøgelseshistorie! Jeg er helt vild med det og glæder mig til albummet.

torsdag den 22. april 2010

Sarah Jessica Parker in Vogue

Sarah Jessica Parker er i næste måned coverpigen på Vogue US. Jeg er ikke vant til at se hende så ladylike, hverken som Carrie eller som Jessica. Hvad synes I?


tirsdag den 20. april 2010

Cykleshorts-trend

Denne uge er for mig simpelthen så tæt pakket med aftaler og opgaver, at jeg dårlig nok har tid til at lægge mig ned og se en film, når jeg kommer hjem. Jeg har så meget, jeg skal nå, at jeg næsten falder i søvn, ligeså snart jeg er kommet ind ad døren. Der er heller ikke tid til at komme ud og kigge på butikker, men jeg nåede lige et kig i Vila i dag, før jeg skulle til yoga.
Ud over Vilas sædvanlige repertoir af tøj så jeg, at de har fået cykleshorts på hylderne. Allerede sidste sommer var cykleshorts-trenden så småt på vej, men i år ses denne beklædningsdel nærmest overalt. Jeg husker dengang i 90'erne, hvor jeg gik med cykleshorts, som havde en neonstribe i siden *LOL*. Jeg troede aldrig, at jeg igen ville ønske mig et par, meeen... jeg tror, jeg er ved at ombestemme mig :)

søndag den 18. april 2010

Sommerhatte

Nu kan jeg ikke selv komme med til Roskilde Festival, fordi jeg skal sidde i et støvet lokale og skrive speciale, mens alle andre nyder sommerens glæder. Mig, bitter? Not at all! :)

Her er i hvert fald lidt inspiration til jer der skal af sted. Jeg synes disse hatte, som man kan købe på webshoppen monsoon.co.uk egner sig perfekt til lejligheden.

fredag den 16. april 2010

onsdag den 14. april 2010

Tip!

Er du en af dem der følger med i showet 'Kell On Earth'? Eller bare en der elsker reality tv, der omhandler mode? Skynd dig og se alle 6 episoder af det super underholdende show her!
Se videoen og få en lille forsmag på hvad Kell On Earth handler om.


Kell on Earth - Episode # 3 / Part 1
Uploaded by KellonEarth. - Watch feature films and entire TV shows.

tirsdag den 13. april 2010

Dagens fund

Man står op...stilhed. Man går ud...ingen mennesker, hov sorry, der kom en gammel dame susende forbi med sin rollator. Jeg prøver bare på at beskrive min dag i en af Jyllands søvnigste byer, G...
Jeg bliver stresset af så meget ro, paradoksalt, men sandt!

Og når byens to største og vist eneste butikker hedder Fancy og Lady, bliver genbrugsbutikker pludselig meget attraktive at shoppe i. Her er, hvad jeg fandt i dag - elsker skjortens knapper! En hvid skjorte er sgu bare en klassiker!

mandag den 12. april 2010

Guf fra genbrug

Så har min mor igen været i action i den lokale genbrug. En fin overraskelse ventede på mig, da jeg i dag ankom hjem til Jylland. Min mor har nemlig fundet en ternet blazer og en ret cool sølvring til mig i genbrugen -begge dele er jeg super glad for!