onsdag den 30. juni 2010

Madonnas datter blogger!

Er Madonnas datter Lourdes den nye 'It-girl'? Who knows... En ting er i hvert fald sikkert: Hun har stil, hun ser godt ud, og ja, så er hun datter af et af vor tids største popikoner.

Alt tyder på, at den blot 13-årige pige har tænkt sig at følge i sine moders spor som trendsetter.
Moderen og datteren har blandt andet slået sig sammen om at designe tøj-kollektion under navnet 'Material Girl', som kan købes fra den 3. august 2010.
Derudover har Lourdes også startet sin egen blog 'Material World', som jeg helt klart tror bliver sjov at følge med i. Tjek den ud her!

Iturevet tee

Siden Balmains forår 2010-kollektion kom ud, har jeg ønsket mig en armygrøn, iturevet tee. I går fandt jeg en på tilbud i Gina Tricot.
Jeg har tænkt mig at style den med nogle rå smykker og et par jeans, og voilà: så har man et afslappet, rocket look.

tirsdag den 29. juni 2010

Fjollede tattoos

Jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg konstant falder over noget med tattoos her for tiden (det er ikke med vilje). Men disse billeder var simpelthen for sjove til at jeg kunne lade det passere. Billederne er lidt småklamme, men ret sjove :) Og hvis I vil se mere, så gå ind på bloggen Tatto Fails og få et godt grin.

mandag den 28. juni 2010

YSL: No Way Back

YSL har teamet op med instruktøren Ari Marcopoulos om at lave kortfilmen 'No Way Back'. Filmen handler om tattoo-kunstneren Mark Mahoney og hans populære tattoo-biks 'Shamrock Social Club'. No Way Back blev vist for et par dage siden i forbindelse med Stefano Pilatis sommer 2011-mandekollektion. Læg mærke til hvor cool og gennemført stilet Mark Mahoney er - makes me wanna get a tattoo.

søndag den 27. juni 2010

Louis Vuitton + Tattoos

Hvad er der med de der tattoos på de store modepodier? Først var det de hotte Chanel-tattoos, som for nyligt storhittede, og nu kan vi se den samme tendens hos Louis Vuitton.

Designeren for LV, Marc Jacobs, har nu kastet sig ud i et samarbejde med (tattoo) kunstneren Scott Campbell for LV forår 2011-mandekollektion. De to har bland andet designet de seje herretasker, som I kan se på billederne nedenfor.
Nu har jeg aldrig været en stor fan af LV-tasker, men jeg kan virkelig godt lide ideen om clashet mellem tattoos og high-fashion. Hvad synes I?


lørdag den 26. juni 2010

Nyt bælte

Fandt lige dette bælte i en genbrug i dag. Jeg synes det har en fin lille detalje, så jeg købte det, selvom jeg ikke rigtig ved om jeg kommer til at bruge det særlig meget. På den anden side, så kostede det kun 5 kr., så jeg tænkte at det har jeg råd til, hvis det viser sig at være et fejlkøb :)
Var det nu et stort løve hoved eller lignende, der i stedet for de fine roser prydede bæltet, så ville jeg med det samme være solg. Men blomster, det skal jeg altså lige vænne mig til.

fredag den 25. juni 2010

Fredagsmusik - Oh No Ono 'Swim'

Udover at det danske band 'Oh No Ono', spiller fed og sofistikeret popmusik, så er jeg også fuldstændig vild med denne video, instrueret af Adam Hashemi. Med Adams egne ord, så handler videoen om barns første møde med en seksuel oplevelse, og den dårlige samvittighed det medfører (kilde).
Et fedt nummer og en fantastisk video!

torsdag den 24. juni 2010

Nyt tørklæde fra H&M

I går var jeg lige ud og kigge lidt udsalgstøj med min veninde. Vi var blandt andet i H&M, hvor mange af de fede ting allerede var snuppet :( Men jeg fandt dette super seje tørklæde fra H&M med det subtile 90'er-print. Tørklædet er lige tilpas slasket til at man kan have det på til en blazer eller en t-shirt, og dermed tilføje sit basic-outfit lidt mere edge. Det har kun kostet 50 kr, så jeg føler lidt jeg har gjort et kup :)

onsdag den 23. juni 2010

Lær at lave sommerfletninger

Fletninger i alle størrelser og former har på det seneste fået et comeback på catwalken. Den unge designer, Alexander Wang, viste i sin forår 2010-kollektion meget hotte, sommerlige fletninger. De pjuskede, ungdommelige fletninger egner sig perfekt til et casual look om dagen, men også et party look om aften. I videoen nedenfor kan du lære teknikken bag Wangs populære fletninger.


tirsdag den 22. juni 2010

Spottet! Catwalk Prinsesser

Både Vivienne Westwood (første tre billeder) og Meadham Kirchhoff (de næste tre) har i deres kollektioner for efteråret 2010 leget med prinsesse-looket. Måske ikke lige et look vi forestiller os, når vi tænker på skønne 'marengsprinesser', men det er ikke desto mindre meget mere spændende at kigge på. Og oven på utalige blog-billeder af den svenske kronprinsesse Victorias bryllup, var disse billeder et tiltrængt åndehul!

Vivian Westwoods prinsesser minder mig om min egen barndom, hvor jeg klædte mig ud, lavede kjoler af tæpper og gardiner, skar mine egne papirkroner ud og med mors aflagte læbestift overmalede mine læber og kinder.

Meadham Kirchhoffs prinsesser er derimod mere voksne, gotiske skønheder, der bærer præg af noget eksotisk og mystisk - de er bestemt ikke de dydige, glade og kernesunde idealer, vi bliver præsenteret for i medierne :)



mandag den 21. juni 2010

Model off Duty

Modeller er som regel kendt for at gå i andre folks klæder, men mange af dem har også uden for arbejdet styr på god stil, og de er ofte inspirerende at se på. En af disse modeller, er den japanske Liu Wen. Hendes stil er meget casual, men aldrig på den kedelige måde: for eksempel er hun rigtig god til at tage basic ting, så som et par skinnies og en tee og bygge videre på det med et par fede Dr. Martens, en cool laktaske eller en rå jakke. De er hendes sans for små udfordrende key items, som sætter resten af outfitet i relief og gør hende spændende at se på.

søndag den 20. juni 2010

Tip - Få fyldigere hår

En virkelig god og nem måde hvorpå man kan give lidt fylde til sit hår.

lørdag den 19. juni 2010

Hjem igen

I nat flyver jeg hjem til Danmark. Efter fjorten dage i Dubai har jeg næsten vænnet mig til 40-45 graders varme, så det bliver en ret stor omvæltning at komme hjem til den danske sommers regn og kulde - ifølge min søster har det ikke ligefrem været strandvejr i Danmark :)
Men jeg glæder mig utroligt meget til at se mine venner og min familie, som jeg har savnet mest af alt under opholdet. Min ferie har været super afslappende og meget tiltrængt, men jeg glæder mig til at komme hjem.

Billedet nedenfor går under titlen 'Underwater Ballet' og er taget af fotografen Nadia Moro.

fredag den 18. juni 2010

Fredagsmusik - Madcon 'Beggin'

Super søde norske gutter, som jeg på et tidspunkt lavede et interview med. Hør deres festlige nummer Beggin'

torsdag den 17. juni 2010

Retro-Chic - Resort 2011

Balenciaga, Marc Jacobs, Stella McCartney, Celine og Christian Dior er blot nogle af de designermærker, der åbenbart har indgået en stiltiende aftale om, at Retro-Chic er look'et for Resort 2011. Mine favoritter er dog Balenciaga (første billede) og Stella McCartney (tredje billede), fordi de begge har et futuristisk islæt i deres retro-kollektioner. De skarpe linjer og det moderne print gør disse to kollektioner mere unikke og up-to-date i mine øjne.

tirsdag den 15. juni 2010

Fusion af digitale landskaber og mode

Den internationalt kendte 'creative director', Diana Le Quesne, udforsker og eksperimenterer med sammensmeltning af digital kunst og mode. Resultatet af denne fusion kan du se på videoen nedenfor. Tøjet er i øvrigt fra mærket C'N'C Costume National.




mandag den 14. juni 2010

Nyt dansk designer-talent

Den første kollektion fra det nye danske talent, Anne Marie Skjoldager Jensen, hedder ' One eye laughing, the other crying'. Tredimensionelle klæder og super-cool print kendetegner Anne Maries kollektion. Glæder mig til at se mere fra den århusianske designer.


søndag den 13. juni 2010

Ørkensand og henna-tatoo

I dag har jeg haft en helt igennem fantastisk dag! A og jeg har været i ørkenen, som I kan se på billedet, vi har redet på kamel, set mavedans, kørt ræs i klitterne, spist lækker arabisk buffet, og så har jeg fået en henna-tatovering. Det har været rejsens højdepunkt indtil videre :)
 

lørdag den 12. juni 2010

Top Shop støvler

De gigantiske og overdådige storcentre er en af de ting, som kendetegner Dubai. De har dem overalt, og de er ikke ligefrem beskedne med dem... Her kan man købe alt fra himmel og jord, og oftest får man en følelse af, at man er trådt ind i et palads eller en middelalderborg i stedet for et storcenter - jeg har dog alligevel en aversion for storcentrene :) I dag var A og jeg forbi to af dem, og i det ene fandt jeg disse støvler fra Top Shop, som jeg har luret på i lang tid. Her kostede de kun 220kr., hvilket er en virkelig fin pris. Så må vi bare håbe, at bagagen kommer sikkert i mål, når vi skal hjem. 

fredag den 11. juni 2010

Fredagsmusik - Lady Gaga 'Paparazzi'

Så er jeg også blevet Lady Gaga fan. Det var da på tide :)

torsdag den 10. juni 2010

Lidt guf fra Dubais markeder

I forgås var A og jeg på Dubais guldmarked. Jeg troede egentlig det ville være en hyggelig oplevelse, men vi blev nærmest jaget af gadesælgere, som vil sælge os kopi-solbriller og -ure :) Vi ville helst bare gå rundt og kigge, men det var nærmest umuligt, så vi smuttede hurtigt igen. Det var vildt ærgerligt, for jeg ville ellers gerne have tjekket markedet bedre ud. Jeg nåede dog at tage billeder af denne super fede halskæde og af disse gepard-ringe. De ville gerne have én til at købe deres dyre smykker, men de var ikke så glade, for at man tog billeder af dem. 

onsdag den 9. juni 2010

Kjolen

Jeg sidder og kampsveder, mens jeg er ved uploade dette indlæg. Jeg kan heller ikke se hvordan billedet ser ud, fordi den gratis internetforbindelse dækker teressen, hvor solen er på sit højeste... derfor kan jeg ikke se så meget på computerskærmen :)
Sådan ser min maxi-kjole ud når den er på.

mandag den 7. juni 2010

Min maxi-kjole

Nu har jeg i langt tid talt om en maxi-kjole. Lige før jeg skulle af sted til Dubai, fandt jeg denne kjole i Top Shop. Den sidder perfekt og har den helt rigtige længde, plus: så fik jeg også 10% rabat på den med min studiekort!
PS: Jeg har ikke min computer med og derfor bliver billederne lidt sløret. Det er meget irriterende, men det er det bedste, jeg kan byde på herfra Dubai :)

søndag den 6. juni 2010

Sporty look i Dubai

Så er jeg ankommet til Dubai. I dag har jeg valgt at gå efter et mere sporty look. Billedet er taget på vores terasse, hvorfra vi i øvrigt har udsigt over byen og havet. Det er så lækkert at være her, og jeg glæder mig til i morgen, hvor A og jeg skal udforske byen.

lørdag den 5. juni 2010

Dubai here I come

Er snart på vej til Dubai, men vi blogges ved derfra :)

fredag den 4. juni 2010

Fredagsmusik - The Prodigy 'Smack my Bitch Up'

Var I københavnere til Distortion i går? Det var jeg og det var super fedt! Nørrebro var fuldstændig oversvømmet med glade og dansende mennesker. Det var som om, at den ellers så hektiske København vågnede op og viste sit freaky side - det var super lækkert! På vejen hjem stoppede vi ved en scene, hvor de spillede et mix af forskellige 90'er hits oven i hinanden. På et tidspunkt kom The Prodigy med 'Smack my Bitch Up' og så gik folk ellers helt amok :)
Så jeg synes, at I i dag skal høre 'Smack my Bitch Up' (ucensureret) med en af de fedeste og mest kontroversielle videoer ever.

onsdag den 2. juni 2010

Spis i Barcelona

La Gavina
Plaza Pau Vila, 1 Edificio Palau de Mar, Barcelona 08039
Kort tid efter vi landede i Barcelona blev vi hentet i en minibus og kørt til restaurant La Gavina, hvor vi skulle spise. La Gavina var en temmelig stor restaurant med et rummeligt udendørs areal og udsigt til havnen. Vi sad selvfølgeligt udenfor, da det var betydeligt mere varmt end der hvor vi kom fra.
Og så blev der ellers serveret for de forskellige små retter og vinglassene blev hele tiden fyld op – top service! Vores spanske guide fortalte os, at den måde maden blev serveret på svarede lidt til tapas, men på spansk kalde de det for ’pica pica' (A little bit of this, al little bit of that).
Vi fik rigtig mange retter med alt godt fra havet og afsluttede måltidet med en ordentlig chokoladekage, som jeg ikke kunne spise færdigt – jeg var simpelthen alt for mæt.
La Gavina vil jeg anbefale til alle der elsker middelhavskost og god betjening.

Mercat Boqueria
”Barcelona har et af de bedste madmarkeder i Europa!”, fortalte vores guide med stolthed i stemmen.
Medmarkedet, Mercat Boqueria lå tæt på Ramblaen, der er Barcelonas hovedstrøg med pulserende liv og masser af underholdning. Markedet har alt hvad hjertet begærer: eksotisk frugt, grøntsager, bjergevis af chokolade, krydderier, kød, fisk, ost og meget meget mere. Bare dét at gå rundt mellem de forskellige stande er en sansepirrende oplevelse. Havde jeg haft mere tid ville jeg have købt ind på markedet og taget ned på stranden for at nyde maden. Mercat Boqueria er absolut et must!